Bytoften

BYTOFTEN

HAR DU BØRN?

Børnepasning, skole og SFO

Sdr. Vissing har kommunale dagplejere, vuggetue og børnehave.

TILFLYTTER?

Om at bo i Horsens

Horsens er en kommune midt i Danmark, hvor du finder liv, kultur, natur, varme, nærvær og sammenhold. Hvert år flytter ca. 1.000 nye mennesker hertil. Det er der mange gode grunde til. På vores nye hjemmeside for tilflyttere kan du finde mere information om, hvordan det er at bo her i vores kommune.

BO I HORSENS


PRISER

Hvad får du med i prisen?

Grundene sælges byggemodnet med forsyningsledninger til vand, el og varme. Et investeringsbidrag iht. elselskabets leveringsbestemmelser er ligeledes inkluderet i grundprisen. Prisen indeholder ligeledes et tilslutningsbidrag til det offentlige kloaksystem inklusive 2 stikledninger (separatsystem) ført frem til grundens skel samt et kloakstik, der placeres på den laveste del af grunden. Der er betalt investeringbidrag for naturgastilslutning til DONG Energy, ligesom der er betalt for fremføring af ledning frem til skel.

Dette er ikke inkluderet i prisen:

Tilslutningsafgift og stik til fællesantenne, internet/fiberbredbånd og telefon. Afgiften skal betales til det forsyningsselskab, der står for dækningen af området. Du skal selv søge oplysning om, hvem udbyderen er. Forsyningsanlæg og forsyningsledninger af enhver art på grunden. Det gælder også ledningsføring fra et kabelskab til grundens skel, når kabelskabet ikke er placeret i grundens skel. Kloaksystemet inden for det solgte areals skel. Samtlige stikledninger på grunden. Også vandstik fra målerbrønd til hus.

DET MED SMÅT

Juridiske vilkår

Her kan du læse om en række af de generelle, juridiske forhold, som du og Horsens Kommune er underlagt i forbindelse med handlen. Beskrivelserne er gjort så enkle og forhåbentlig også forståelige som muligt, og de belyser alle relevante, juridiske forhold omkring køb af en byggegrund. Er du det mindste i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til juridisk afdeling på tlf. 76 29 20 43, hvor Mette Munk Lauritsen er parat til at hjælpe dig.  

Fortrydelsesret 

Du har som køber en fortrydelsesret på 6 hverdage. Det er 6 hverdage regnet fra den dag Horsens kommune har accepteret og meddelt dig accept af din købsblanket. Hvis du skulle fortryde, skal din skriftlige meddelelse om fortrydelsen derfor være modtaget af Horsens Kommunes juridiske afdeling, senest 6 hverdage efter den dato, hvor du modtog Horsens kommunes accept af din købsblanket. Weekender og helligdage regnes ikke med.

Tilbagekøbsret og ophævelse af købet

Du kan ophæve en handlen, hvis du endnu ikke har påbegyndt dit byggeri. Hvis drømmen ikke kan realiseres fx ved ændrede økonomiske vilkår eller andre private årsager, kan du altid ophæve handlen, såfremt du ikke har påbegyndt byggeri. Dette koster et gebyr på 1% af købesummen. Horsens Kommune står for alt det praktiske herom.
Hvis du ikke kan efterleve din byggepligt, som er 2 år efter overtagelsesdatoen, men gerne vil beholde grunden, kan vi  forsøge at finde en løsning. Det kan være, at man f.eks. først er klar til byggeri et halvt år efter, at byggepligten falder, så har vi mulighed for forlængelse. 
Er der umiddelbart ikke udsigt til ændrede vilkår hos køber og byggeri ikke sker indenfor aftalt tid, er byrådet berettiget – men ikke forpligtet – til at kræve den pågældende grund tilbageskødet, altså solgt tilbage, til Horsens Kommune.
Vi tager grunden tilbage til den pris, du har betalt. Hvis Horsens Kommune beslutter sig for, at en handel skal ophæves – og at grunden skal tilbageskødes til os, dog fratrukket 1% af købesummen som udgør det gebyr, der skal dække omkostningerne ved ophævelse af handlen. Horsens Kommune udarbejder de nødvendige digitale dokumenter.
I forbindelse med ophævelse af en handel er det en juridisk forudsætning, at tilbageskøderen giver Horsens Kommune fuldmagt til at stå for ekspeditionen hos tinglysningen, der i dag foregår digitalt. 

Digital tinglysning

Siden 2009 er al ting tinglysning udelukkende foregået digitalt. Du modtager altså ikke længere et egentligt skøde på dit grundkøb. Skødet er som i mange andre handler erstattet af en kvittering fra tinglysningen. 
Det betyder, at du vil modtage en vejledning i, hvordan du underskriver skødet digitalt via tinglysningsrettens hjemmeside. Det er simpelt.