Egil Fussings Vænge og Viktor Fussing Rasmussens Vænge
Området omkring Nørrestrand er kendetegnet af natur i form af skov, sø og marker, og med kun 4 km til Horsens midtby er du tæt på det hele uden at bo midt i det. Motorvejstilkørsel til E45 ligger også i umiddelbar nærhed.
Egil Fussings Vænge og Viktor Fussing Rasmussens Vænge er beliggende i det nye boligområde Nørrestrand. Boligområderne bindes sammen med rekreative områder og stisystemer. Der er en meget stor interesse for området, som er et fantastisk område med en fremragende udsigt ud over marker og skøn natur.
Skoledistriktet hedder Egebjerg. Der er mange gode daginstitutioner i området. Der er gode muligheder for indkøb i nærheden. Der god infrastruktur med let adgang til E45.
Området Nørrestand har skoledistrikt Egebjerg.
Der er mange gode institutioner i nærheden for børn fra 0-5 år.
Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på horsens.dk.
Horsens er en kommune midt i Danmark, hvor du finder liv, kultur, natur, varme, nærvær og sammenhold. Hvert år flytter ca. 2.000 nye mennesker hertil. Det er der mange gode grunde til.
Find mere information om, hvordan det er at bo her i vores kommune på tilflytter.horsens.dk.
Når du er klar til at handle, skal du bruge dit Nem-Id for at logge ind på købsblanketten i linket nedenfor. Siden tinglysning er blevet digital, bliver der ikke længere lavet et papirskøde. Derfor indeholder købsblanketten nu også alle de vilkår, handlen omfatter.
Med i prisen:
Prisen inkluderer:
-
et investeringsbidrag i henhold til elselskabets leveringsbestemmelser. Man betaler selv ledning fra nærmeste el-skab og ind til huset.
-
et tilslutningsbidrag til det offentlige kloaksystem inklusive 2 stikledninger (separatsystem) ført frem til grundens skel
-
et kloakstik, der placeres på den laveste del af grunden.
Ikke med i prisen:
- Fjernvarme. Grundene forsynes med fjernvarme. Prisen herfor udregnes efter, hvor man placerer huset samt, hvor mange m2 man bygger. Få flere oplysninger hos Horsens Fjernvarmeværks projektleder Søren Laursen på telefon 61 14 10 92 eller mail ssl@fjho.dk.
- Tilslutningsafgift og stik til fællesantenne, internet/fiberbredbånd og telefon. Afgiften skal betales til det forsyningsselskab, der står for dækningen af området. Du skal selv søge oplysning om, hvem udbyderen er.
- Forsyningsanlæg og forsyningsledninger af enhver art på grunden. Det gælder også ledningsføring fra et kabelskab til grundens skel, når kabelskabet ikke er placeret i grundens skel.
- Kloaksystemet inden for det solgte areals skel.
- Samtlige stikledninger på grunden.
- Vandstik fra målerbrønd til hus.
Her kan du læse om en række af de generelle, juridiske forhold, som du og Horsens Kommune er underlagt i forbindelse med handlen. Beskrivelserne er gjort så enkle og forhåbentlig også forståelige som muligt, og de belyser alle relevante, juridiske forhold omkring køb af en byggegrund.
Er du det mindste i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til juridisk afdeling på telefon 76 29 20 43, hvor Mette Munk Lauritsen er parat til at hjælpe dig.
Fortrydelsesret
Du har som køber en fortrydelsesret på 6 hverdage. Det er 6 hverdage regnet fra den dag, Horsens kommune har accepteret og meddelt dig accept af din købsblanket.
Hvis du skulle fortryde, skal din skriftlige meddelelse om fortrydelsen derfor være modtaget af Horsens Kommunes juridiske afdeling, senest 6 hverdage efter den dato, hvor du modtog Horsens kommunes accept af din købsblanket. Weekender og helligdage regnes ikke med.
Tilbagekøbsret og ophævelse af købet
Du kan ophæve handlen, hvis du endnu ikke har påbegyndt dit byggeri. Hvis drømmen ikke kan realiseres fx ved ændrede økonomiske vilkår eller andre private årsager, kan du altid ophæve handlen, såfremt du ikke har påbegyndt byggeri. Dette koster et gebyr på 1% af købesummen. Horsens Kommune står for alt det praktiske herom.
Hvis du ikke kan efterleve din byggepligt, som er 2 år efter overtagelsesdatoen, men gerne vil beholde grunden, kan vi forsøge at finde en løsning. Det kan være, at man for eksempel først er klar til byggeri et halvt år efter, at byggepligten falder. Så har vi mulighed for forlængelse.
Er der umiddelbart ikke udsigt til ændrede vilkår hos køber, og byggeri ikke sker inden for aftalt tid, er byrådet berettiget – men ikke forpligtet – til at kræve den pågældende grund tilbageskødet - altså solgt tilbage - til Horsens Kommune.
Vi tager grunden tilbage til den pris, du har betalt. Hvis Horsens Kommune beslutter sig for, at en handel skal ophæves – og at grunden skal tilbageskødes til os, skal du være opmærksom på, at kommunen trækker et beløb på 1% af købesummen. Det udgør det gebyr, der skal dække omkostningerne ved ophævelse af handlen. Horsens Kommune udarbejder de nødvendige digitale dokumenter.
I forbindelse med ophævelse af en handel er det en juridisk forudsætning, at tilbageskøderen giver Horsens Kommune fuldmagt til at stå for ekspeditionen hos tinglysningen, der i dag foregår digitalt.
Mette Munk Lauritsen
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Telefon:
76 29 20 43
Mobil:
30 10 91 67
E-mail: mm@horsens.dk